23948sdkhjf

Nordjyske købmænd overtager deres femte Spar-butik

Købmændene bag Spar-butikkerne i Thisted, Snedsted, Koldby og Hvidbjerg Mors overtager deres femte dagligvareforretning, når de med udgangen af april overtager Spar-butikken i Bedsted.

Det fortæller de i en pressemeddelelse.

- Anne Grethe og Ole Knudsen har i nogen tid ønsket et generationsskifte i butikken. Og så blev det os, der gav et bud, fortæller Anders Nyby, der sammen med Jens Andersen og Kristian Rysgaard Stærk bliver de nye ejere af butikken i Bedsted.

De tre ejere har længe haft et ønske om en lokal ekspansion i skuffen. Og med butikken i Bedsted bliver det den tredje nye forretning på bare tre år.

I 2015 rykkede de ind i den tidligere Kiwi på Iversensvej i Thisted, og i fjor overtog de Spar-butikken i Hvidbjerg på Mors.

- Vi synes, at Spar i Bedsted er en pæn, stor butik med et stort opland. Og vi har egentlig ikke nogen planer om at lave stort om i butikken. Til gengæld kan kunderne glæde sig over vort ferskvare- og delikatessekoncept, som vi kalder GoMad.

Den nye daglige leder bliver Martin Johannesen, som også under de hidtidige ejere har fungeret som førstemand i butikken.

- Og han vil selvfølgelig blive bakket op af os, siger Anders Nyby.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109